FP

Tenna

  f. 02.12.1993 - 01.05.2007 (Tæve/Bitch)

 

- Kære dejlige, søde, fantastiske Tenna -

Inden tiden passerer forbi og minderne bliver svagere, så vælger jeg at skrive lidt om, hvad de 13½ år har givet mig sammen med dig...

- Jeg ved ikke, hvor du blev født, eller hvor mange hvalpe I var i kuldet. Jeg ved blot, at du var en blanding mellem en Golden Retriever og en labrador. Du blev født samme år 1993, som jeg indlogerede mig på Tønder Kaserne og startede min karriere som soldat i EKKMP, hvor jeg samme forår mødte min dejlige mand, Niels. Du var her også, da denne karriere i Hæren sluttede i 2006. Jeg tænker nu bl.a. også på alle de løbeture vi havde sammen, da formen skulle trænes/vedligeholdes

- Første gang jeg så dig, havde vi sagt "ja" til at passe dig ca. 4 mdr. gammel, da dine første ejere skulle et eller andet - du var en rigtig lille spradebasse, og her mødte du også Niels´s gamle hund, Tøsen - Jeg kan huske, at Niels sagde: "Glem ikke at klappe den gamle, selvom hvalpen er der" - senere fik vi at vide, at dine nuværende ejere ikke kunne have dig længere og ville lade dig aflive, så vi fik dig hjem til os for bestandig 7 mdr. gammel. Vi havde fået at vide, at du både havde spist en fjernbetjening, et par briller, en 500 kr. seddel og lidt til - du bestemte dig da også ret hurtigt for, at vi ikke skulle have gulvtæppe på i spisestuen, men det så nu også pænere ud med trægulv. Vi to begyndte at gå til hundetræning i Tønder DcH, og du er også årsagen til, at jeg senere tog både træneruddannelsen her, Kredsinstruktøruddannelse, stod for klubbladet som redaktør og nærmest boede i klubhuset.

- I DcH-programmet var du bare fantastisk og en fryd at arbejde med - du ville gøre alt for mig og sammen med mig. Dine favorit discipliner var sporsøg, hvor du fik Top karakter i alle konkurrencer + frit søg og rundering - du elskede at finde figuranter og kalde mig dertil med din halsgivning - du var grunden til, at vi startede et Opvisningshold, hvor vi fik syet fine veste i 4 forskellige farver med tilhørende kasketter og halsklude til hundene.... dine glansnumre var et apportere rå æg, hoppe i gennem mine arme, vinke, zig-zag - vi var også i fjernsynet i en dyreudsendelse (med Lise-Lotte Christensen), hvor du viste, hvad du kunne sammen med andre fra vores opvisningshold.

- Du har mødt mange forskellige hunde hjemme hos os og taget det med bravour - Jeg havde en periode i vores liv, hvor jeg prøvede på at "redde" alle de hunde, som skulle omplaceres eller aflives - de blev hos os indtil, vi fandt nye hjem, og du tog også bare i mod - du mødte bl.a. Lucky (en schæfer), Tascha (en blanding), Chili (en Border Collie), Sweety (en blanding) - senere var du en dygtig flokfører for vores nuværende flok med Humphrey, Nookie, Chili, Biscuit og Sophie. Du er årsagen til, at vores hundeliv er så aktivt - fordi DU var så FANTASTISK DEJLIG.

- Igennem dig har jeg også mødt mange dejlige mennesker, som jeg stadigvæk omgås og træner sammen med.

 - Du har også oplevet vores to-benede familie forandre sig og blive større. Du ventede trofast derhjemme, da vi kom hjem og efter at være blevet gift på rådhuset. Du var derhjemme og tog i mod, da vi kom fra hospitalet med først Nicklas (nu snart 11 år), så Robin (han bliver snart 5 år) og senest Mikala (hun bliver 8 mdr.). Pludselig virker det som om, at tiden bare er gået så stærkt, men når jeg remser alle disse ting op, så kan jeg se, at jeg har så mange minder....

- Du havde også dine specielle "nykker" - du kunne godt lide at høre "din egen stemme" - du var alarmklokken i familien. Du blev aldrig gode venner med støvsugeren, og hvad der er sket her, før jeg fik dig, ved jeg jo ikke. Du kunne heller ikke lide hverken tordenvejr eller nytårsaften, men så søgte du tryghed hos os indtil "faren" var drevet over. Din største belønning var dine bolde og, at "din mor" var glad - du elskede vand og apportering og kunne nærmest flyve henover det våde element i ivrighed for at komme ud til din bold. Du er årsagen til, at vi den dag i dag har et hus fyldt med retrievere, da du viste, hvor STOR en glæde en hund kan udvise, når den har "noget i munden".

- Jeg sidder nu tilbage med en tomhed så stor, efter at du ikke er hos os mere, men du var træt tilsidst, og intet varer evigt. Dyrlægen kom hjem til os, for du aldrig har været glad for at komme ned på klinikken - du lå i din kurv ude i gangen, medens du havde dit hoved i mit skød. Jeg strøg dig på dit hoved alt i medens, at jeg kunne mærke, du slappede mere og mere af... det hele foregik så stille og roligt, og tilsidst kunne jeg mærke, at du ikke længere trak vejret. Du ligger nu ude i vores have begravet i din elskede kurv og bolde, hvor børnene har tegnet tegninger til dig og lagt ovenpå dit gravsted + samlet blomster ind til dig - TAK fordi jeg fik lov til at lære dig at kende.

Meriter:

   A-klassen DcH opnået 280 point ud af 300 til Kredskredskonkurrence
   A-klassen DcH           4 x 1. pladser
   A-klassen DcH          4 x 2. pladser
   A-klassen DcH          4 x 3. pladser
   Udtaget til DM i A-klassen som kredsens 2. Bedste (ikke deltaget)
   B-klassen DcH opnået 191,1 point ud af 200 til Kredskonkurrence
   B-klassen DcH          5 x 1. pladser
   B-klassen DcH          3 x 2. pladser
   B-klassen DcH          3 x 3.pladser
   Udtaget til DM i B-klassen som kredsens 2. Bedste og blev nr. 9 i 1998 i Herning
   C-klassen DcH opnået 141 point ud af 150 til Kredskonkurrence
   C-klassen DcH         1 x 1. plads
       C-klassen DcH         2 x 2. pladser
   C-klassen DcH          1 x 3. plads
Udtaget til DM i C-klassen som kredsens 5. Bedste
   Færdselsprøve (FP)

 

Galleri - Gallery

01/05-07: Vi har i dag taget afsked med vores dejlige pensionist, Tenna.

- Tenna, Vi fik gået vores sidste tur i dag i Tingdal Plantage ... du mødte endda en ræv for første gang og løb lidt efter den, men opgav hurtigt - vi havde en god tur sammen i det gode vejr, kun dig og mig - jeg skulle håndfodre dig de sidste par dage, og det var én af de mange tegn til, at du skulle "videre". Du har lært mig/os meget gennem tiderne - du var evigt taknemmelig uanset hvad, og du har opfostret og været en god flokleder for resten af vores hundeflok - Du havde ikke en fin stamtavle, og jeg/vi fik dig først, da du var 7 mdr. men alligevel er du nok den hund, som jeg/vi vil huske allermest. Jeg/Vi er dig evigt taknemmelig for at have haft dit bekendtskab i 13½ år - Du er/var en ENER - TAK - Vi ses....

 

Tenna i april måned 2007. Min gamle tøs... April måned 2007
Du skal have et kys, min højt-elskede tøs! Tenna begyndte at grave huller på sine gamle dage
Grave, grave, grave... Kigger I på mig?
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

 

Golden Music Lord of Exetor Dusky Sound´s Naughty Nookie Sostack´s Bonnie Tyler

 

Tilbage til Vores hunde-oversigt